Du har endelig fået gang i din hjemmebiograf. Dine flotte gulvhøjttalere er tilsluttet, du har købt den matchende centerhøjttaler, og på bagvæggen og i loftet sidder elegante baghøjttalere og omslutter dig med vellyd – alt er perfekt, det eneste der mangler er den gulvrystende bas!

Efter længere søgen har du langt om længe fundet drømme subwooferen, den massive 15″ model er kommet på plads i hjørnet – du aktiverer den automatiske rumkorrektion og testtonerne blæser ud af subwooferen, imens DSP’er med avancerede algoritmer beregner subwoofer afstand fase og integration med de øvrige højttalere.

Den lange opsætningsproces, og autokalibrering er langt om længe overstået, du popper din favorit actionfilm i drevet, læner dig tilbage, og venter på den berusende fysiske følelse af den første eksplosion, og så – ingenting!

Subwooferen føles nærmest fraværende. Der er ingen energi, og sommetider bliver du helt i tvivl om den overhovedet er tilsluttet.

Årsagen til dette findes i surroundforstærkerens højttaler konfiguration, samt valg af delefrekvens!

Hos KT Radio anbefaler vi derfor at du efter endt rumkorrektion, altid manuelt går ind og sætter alle højttalere til small, og vælger en fast fælles delefrekvens, og her anbefaler vi at du starter med 80 Hz.

For dem som er interesseret kommer der herunder en forklaring hvorfor?

En magisk pille, eller?

De fleste producenter sælger deres surroundreceiver eller processors automatiske opsætnings procedure, som en magisk pille, der skåner ejeren for besværet ved selv at skulle sætte produktet op.
Om end den automatiske opsætning letter meget af opgaven, er den bare ikke helt den magiske pille man kunne have håbet på.

Nok er rumkorrektionssystemer som Marantz Audyssey, Yamaha’s YPAO eller DIRAC, fantastiske redskaber til af overkomme mange af rummets udfordringer, men hvis der er én ting de alle sammen gør forkert (eller slet ikke), så er det at vælge den optimale delefrekvens.

Den misforståede LFE kanal.

Dolby introducerede i 1991 det første digitale lydsystem til brug i biografer. Systemet blev kaldt Dolby Digital, og var det første lydsystem i verden med 5.1 separate kanaler.

Ud over den forbedrede kanal separation imellem de 5 primære kanaler, introducerede Dolby Digital også LFE kanalen.
LFE også kendt som Low Frequency Effect kanalen, var et separat basspor som blev specifikt designet til at levere ekstra dynamik når filmen krævede det.
LFE lydsporet er derfor dedikeret til subwooferen og har et begrænset frekvensområde fra 20 – 150 Hz. 
Det geniale ved LFE lydsporet er at Dolby besluttede at indspille det 10 dB højere end de øvrige kanaler!

Eftersom at Dolby Digital er et 16 bit lydsystem, er de primære kanaler begrænset til 96 dB, men med et LFE track indspillet 10 dB højere, kunne Dolby Digital pludselig levere 106 dB lydtryk når lydsporet krævede det!

Sagt med andre ord, så er det LFE tracket der giver den fysiske oplevelse når vi går i biografen!

De magiske 80 Hz.

De 5 øvrige kanaler i 5.1 lydsporet (Højre, venstre front, center, højre, venstre surround) er indspillet i fuldt frekvensområde (20 Hz – 20 kHz), og med op til 96 dB i lydtryk. Derfor forventes det at hver enkelt kanal i systemet kan gengive det fulde dynamiske område (96 dB), også ved 20 Hz!
Næsten ingen konsum højttalere kan levere 96 dB lydtryk ved 20 Hz!
Stort lydtryk ved lave frekvenser er bedst håndteret af kraftige subwoofere, med store enheder, og dertil indbyggede forstærkere.

Hvilket bringer os til kernen af spørgsmålet, hvorfor siger min subwoofer ikke noget?
Eftersom at LFE lydsporet er designet som en ekstra kraft ressource, som kun benyttes når lydsporet kræver det, er det på mange lydspor sjældent aktivt.
Hvis der i løbet af filmen kun er en enkelt eksplosion, er det ikke utænkeligt at det kun aktiveres en enkelt gang under hele filmen!

Hvilket bringer os til basmanagement, eller valg af delefrekvens. De fleste automatiske rumkorrektionssystemer sætter sætter ofte en eller flere højttalere til Large, eller delefrekvensen alt for lavt, f.eks. 40 Hz.

Hvis alle dine højttalere er sat til Large, vil subwooferen kun sige noget hvis LFE lydsporet sparker ind.

Hvis delefrekvensen er sat for lavt, går du potentielt glip, af en masse energi i midt bas området.

80 Hz er i de fleste opsætninger en perfekt delefrekvens. Dette skyldes at 80 Hz er lavt nok til at vi ikke kan lokalisere subwooferen, og samtidig højt nok til at subwooferen får nok at arbejde med. Det er ikke tilfældigt at THX efter megen forskning valgte at anbefale præcis denne delefrekvens til deres højttalersystemer.

Har du meget små højttalere, kan det være nødvendigt at øge denne en smule, til f.eks. 90 Hz, eller med store højttalere sænke den en smule (f.eks. 70 Hz).

En anden fordel ved en fast delefrekvens, er at du aflaster din surroundforstærker. Dyb bas, er det som kræver flest watt, og når du fjerner denne opgave fra surroundforstærkeren, vil du opleve at du pludselig kan spille højere og renere.