GRATIS LEVERING* | VI HAR LEVERET LYDOPLEVELSER SIDEN 1966

LED og OLED teknologien bliver hele tiden finpudset, og hos KT Radio finder du altid de seneste modeller fra Panasonic.

Med den nye LED lyskilde er både kontrastomfanget samt strømforbruget blevet kraftigt forbedret. Men også ting som farvebalance og bevægelser bliver for hver ny generation løftet og mere præcis.

OLED er den nyeste fladskærmsteknologi på markedet. Potentialet fra OLED er større end nogen anden billedteknik vi tidligere har set! Perfekt sort kombineret med et utroligt højt lysudbytte giver tilsammen et kontrastomfang som efterlader alle andre teknologier i baggrunden. Med OLED er du sikret billeder af allerhøjeste karat, og strømforbruget er tilmed utroligt lavt.

Showing all 11 results

OLED ELLER LED TV

– hvad er forskellen?
Et OLED-panel laver selv lyset og behøver derfor ikke bagbelysning som et LED TV. Det betyder også sort ,er helt sort. Det giver fantastiske billeder med høj kontrast.

Et LED TV er billigere at producere, og de tilbydes i mindre størrelser end OLED. Kvaliteten af LED TV kan variere meget, da der er stor forskel på de paneler og billedbehandlingssystemer, der anvendes.

Mini LED er en teknik der består af tusinder af små LED dioder, der giver en enestående kontrast og lysstyrke. De lyse objekter står skarpere og deremd undgår man halo-effekt, som ved nogle konventionelle LED TV kan være generende ved brug.

Placering af skærmen

Vægmontering fås i mange varianter. Både beslag hvor TV’et hænger fladt på væg, og løsninger hvor TV’et kan drejes ud fra væggen.
Se vores udvalg af vægbeslag.

TV-stande fås i mange forskellige designs og materialer. Mange kan desuden dreje, og nogle er med hjul. Der kan typisk også monteres en soundbar under TV’et og evt. hylder.
Se vores udvalg af TV-stande.

Størrelsen på skærmen

I dag er de fleste TV i en rigtig høj opløsning (4K UHD opløsning). Den anbefalede størrelse (i tommer) på skærmen kan findes ved at måle afstanden til hvor dit TV skal placeres i meter og gange det med 26, hvilket ved 2,5 meter til TV’et giver en anbefaling af et TV på 65”.
Med et Panasonic 4K UHD TV får du ekstra dybde og detaljer i dit skærmbillede

Ultra HD

UHD står for Ultra High Definition og er den nyeste fjernsynsteknologi – og går også ofte under navnet Ultra HD. Ultra HD-fjernsyn er overlegne, når det kommer til opløsning, hertz og farvedybde. Panasonics Ultra HD TV er bygget fra bunden med Panasonics egen teknologi, der sikrer en billedkvalitet som er tro mod filmskabernes hensigter i dag. Dermed kan du opnå en billedgengivelse, der svarer til biografskærme. Panasonics 4K PRO HDR-teknologi sikrer at du ikke går glip af nuancer i hverken opløsning, farveskarphed eller hertz.

Opløsning

Ultra HD TV kaldes også for 4K – og sammenskrives ofte til 4K UHD. 4K betyder at skærmen har fire gange så høj opløsning som en traditionel Full HD-skærm: nemlig 3840 x 2160 pixel mod Full HD’s 1920 x 1080 pixel. Det giver et 4K TV over 8 millioner pixel. Dermed har 4K langt større opløsning og højere detaljegrad end andre tv-skærme. Opløsningsgraden er så høj, at det menneskelige øje faktisk har svært ved at opfatte flere pixels.

Høj Hz

Ultra HD TV har en meget høj billedopdateringsfrekvens (også kaldet Hertz eller frame per second). Der er tale om hvor mange billeder per sekund du ser på skærmen. Ultra HD-TV’s ekstremt høje opløsning betyder at billedopdateringsfrekvensen bliver afgørende for billedets kvalitet og hvor flydende filmen virker. Mange film optages i dag med 60 fps som standard, hvilket er langt højere end for blot få år siden, hvor standarden på film var 24 fps. For at kunne gengive den højere frekvens, skal dit TV’s processor også have tilstrækkelig kraft til at kunne fremvise med samme høje frekvens.

Større farvedybde

Ultra HD TV anvender ny teknolgi med avanceret farvebehandling for enestående billedkvalitet. Vil du have den allerbedste farvekvalitet Panasonic kan byde på, skal du vælge Ultra HD med Studio Colour HCX, der har en overlegent naturtro farvegengivelse. Uanset hvilket af Panasonics 4K TV du vælger, vil farverne være mere nuancerede. Det er fordi Ultra HD’s teknologi kan vise en langt større farvepalette med langt flere farvenuancer end andre teknologier. Ultra HD kan fremvise et større udsnit af det totale farvespektrum, det menneskelige øje kan se end andre skærme.I Full HD kan man arbejde med 256 nuancer af hver af farverne rød, grøn og blå, der er grundfarverne på tv-skærmen. Med 4K-teknologi kan man arbejde med 4096 nuancer af rød, grøn og blå. Det skaber et mere realistisk og skarpt billede med stor farvedybde, der giver en autentisk billedkvalitet. Samtidig kan Panasonics teknologi gengive dybsort og lysstyrkeniveauer mere præcist, så alle detaljer bevares.

Elsker du store skærme og store filmoplevelser er Ultra HD et must for dig. Forkæl dig selv med et TV i særklasse – vælg Ultra HD. Bliv forført af en hidtil uset billedkvalitet!

KT Radio har UHD-TV fra 40” til 77” – se de enkelte produkter for specifikationer.

Fremtiden er lige nu

Oplev magien med OLED TV, der muliggør en billedkvalitet af helt nye dimensioner. KT Radio er med på OLED-bølgen, der snart vil ramme landet, og vi forhandler OLED TV af den allerbedste kvalitet. OLED er det oplagte valg til den kvalitetsbevidste bruger, der gerne vil imponeres.

Organic Light Emitting Diode

OLED – Organic Light Emitting Diode – er en forholdsvis ny måde at fremstille skærme på, der revolutionerer blandt andet fjernsyns-verdenen. Hver OLED-pixel består af tre lysdioder i henholdsvis grøn, rød og blå. De kan lyse i et uendeligt antal af variationer og sammensætninger, hvilket skaber muligheder for hidtil uset billedkvalitet.

Høj kontrast og fyldige farver

Kontrast og farvegengivelse er ting, der tit diskuteres når vi snakker om skærme. OLED-skærme har en højere kontrast end LCD- og LED-TV. Det betyder at det sorte bliver sortere – hvilket giver et langt mere tilfredsstillende billede. Lysdiodernes uendelige kombinationer skaber fyldigere farver end før set. Pludselig vil billedkvaliteten nærme sig virkeligheden med hastige skridt – og billedet vil gengives sådan som filmskaberne havde tiltænkt sig.

Så tynd den kan bøjes

OLED-skærmene er tyndere end tidligere skærme. Det øverste lag består af organisk karbon, der er yderst fleksibelt. TV´et bliver så fleksibelt at det rent faktisk er muligt at bøje, og det skaber mulighederne for de banebrydende buede skærme, der revolutionerer oplevelsen af at se fjernsyn.

KT Radio

Vesterbrogade 181
1800 Frederiksberg C

Telefon: 33311440
Email: ktradio@ktradio.dk

CVR: 20475870

Åbningstider

Mandag – Fredag: 10.00 – 17.30
Lørdag: 10.00 – 14.00
Søndag og Helligdage: Lukket

Husk der er gratis parkering i gården.

 © KT Radio -2024 

Shopping cart

0
image/svg+xml

Kurven er tom

Fortsæt med at handle