Værd at vide om Ortofon
Den 9. oktober 1918 stiftede de to danske ingeniører, Axel Petersen (1887-1971) og Arnold Poulsen (1889-1952) Electrical Phono Film Company. Deres mål var at udforske muligheden for førsteklasses optagelse og udvikling af et af de første synkroniserede filmlyd systemer i verden. I dag er Ortofon et mikromekanisk kraftcenter, som udvikler, producerer og markedsfører de verdenskendte Ortofon phono-pickupper.
Ortofons nøglekompetencer
Akustik, materialer, teknologi og mikromekanik er nøglekompetencer i Ortofons teknologiske kunnen. Forskning og udvikling foregår med virksomhedens egne ingeniører understøttet af et stærkt netværk af akustisk knowhow med industrielt design i Danmark.