GRATIS LEVERING* | VI HAR LEVERET LYDOPLEVELSER SIDEN 1966

Hvilken projektor teknologi bør du vælge?

Nok kan en stor 85” skærm imponere, men når billederne skal være rigtig store, så er det fortsat projektoren der er konge. Med en projektor i stuen er det dig der bestemmer størrelsen, uanset om det skal være 125, 150 eller 200 tommer!

Måles i meter

Med projektorer måles billedbredden ikke længere i tommer, men i meter! Når det kommer til store filmoplevelser, bringer det projekterede billede dig tættest på biografoplevelsen.

Hvilken teknologi bør du vælge.

Når det kommer til fladskærme er de fleste er allerede godt bekendt med de primære teknologier (OLED, LCD). Men når det gælder projektorer er kendskabet langt mindre. Ligesom med fladskærme konkurrerer forskellige teknikker om markedet, og hver teknologi bringer sine egne fordele og ulemper.

3 teknologier

Helt forsimplet, så er der 3 teknologier som gør sig gældende indenfor projektorer.

1.       LCD
2.       DLP
3.       LCOS

Vi vil her forsøge at beskrive forskellen imellem de 3 teknologier, og hvilke fordele og ulemper der er imellem dem.

LCD Projektor

Lad os starte med den ældste teknologi først (LCD). Den første farve LCD projektor blev udviklet af Epson, og så dagens lys tilbage i 1989. LCD projektorer har været igennem en rivende udvikling, og byder i dag på en fantastisk høj ydelse til prisen.
Ligesom vores LCD fladskærme, danner en LCD projektor sit billede ved hjælp af paneler bestående af flydende krystaller (Liquid Crystal Display).

Monokrome paneler

LCD Paneler er monokrome (altså har ingen farve). Der benyttes derfor 3 paneler, som hver især håndterer sin egen farve kanal (rød,grøn,blå).
Lyset, som bliver leveret af enten lampe, laser eller LED, deles først op i de 3 primære grundfarver (rød, grøn,blå). Efter farveopdelingen, polariseres (retningsbestemmes) lyset.

Når det polariserede lys rammer krystallaget i LCD panelerne. Vil det (afhængig af den flydende krystals position) enten få lov at passere igennem den enkelte celle/pixel (åben), eller blive blokeret (lukket). Når de 3 panelers lys samles i optikken, giver det et fuldt farve billede på lærredet.

Fordele:

  • Stort farverum
  • God farve intensitet
  • God native kontrast
  • Høj ydelse til prisen

Ulemper

  • Lavere pixel opløsning
  • (ikke native 4K)
  • Mere synlig pixelstruktur
  • Følsom overfor støvpartikler

DLP Projektor

DLP projektoren blev udviklet af Texas Instruments, og den første model blev introduceret på markedet i 1997. Hjertet i en DLP projektor er det såkaldte DMD (Digital Micromirror Device). Dette kan bedst kan beskrives som en reflektiv overflade bestående af millionvis af mikroskopiske små spejle. Disse er monteret på hængsler og kan individuelt tilte.

En binær løsning

Hvert enkelt spejl repræsenterer én pixel, og vil enten tilte så lyset fra lampen reflekterer mod linsen/lærredet (tændt). Eller væk, så det absorberes (slukket). Da hvert spejl kun har 2 positioner (tændt/slukket), opererer DLP efter et rent binært mønster, og er dermed 100 % digital, hvilket har givet DLP sit navn (Digital, Light Processing).

Én chip, 3 farver

De fleste DLP projektorer på markedet er såkaldte single chip design, og har derfor kun en enkelt DMD.
Eftersom at DMD’en er monokrom (ligesom LCD), er det nødvendigt for denne ene chip at løse 3 opgaver. Navnlig rød, grøn og blå. Dette løser DLP på en interessant måde.

Sekventielt, én af gangen

Grundet sin rene digitale/mekaniske natur, er DLP den hurtigste teknologi på markedet. Den høje hastighed er grundstenen i single chip designet. DMD’en er så hurtig, at det tillader DLP projektoren at vise farverne sekventielt én af gangen.

Roterende farvehjul

I de lampebaserede modeller, løses dette med et roterende farvehjul. Dette roterer i høj hastighed og polariserer skiftevis lyset i rød, grøn og blå.
DMD’en arbejder synkront med farvehjulet, og behandler derfor hver enkelt frame/billede minimum 3 gange. Først i rød, så blå og til sidst i grøn.
Takket være den hurtige opdatering, og den måde vores hjerner arbejder på. Ser vi et samlet farvebillede og ikke den sekventielle rækkefølge.

3 farvet laser eller LED lyskilde

I nogle laser og LED modeller, skipper man helt farvehjulet, og benytter i stedet en tri-color (3 farvet) laser eller LED. Denne blinker skiftevis rød, grøn og blå i synk med DMD’en.

Fuldt 3 chip design

I den helt dyre ende, findes såkaldte 3 chip designs. Her benyttes 3 DMD’er, én til hver grundfarve (ligesom i LCD/LCOS). Dette tillader alle farver at være til stede på lærredet samtidig, hvilket giver en bedre farve intensitet.

Kendt for driftssikkerhed

DLP er kendt for sin høje driftssikkerhed, og utrolig hårdførhed. Hvilket gør DLP til den mest benyttede teknologi i professionelle biografsale verden over.

Fordele:

  • Høj lysstyrke
  • Høj opløsning
  • Lav pixelstruktur
  • Stort farverum
  • Høj ydelse til prisen
  • Kompakt størrelse (single chip)

Ulemper:

  • Lavere farve intensitet (single chip)
  • Lav native kontrast
  • Regnbue artifakter (single chip)

LCOS Projektor

Om end grundideen bag LCOS kan dateres helt tilbage til 70érne, blev den første funktionsdygtige LCOS projektor først introduceret 1998. LCOS anses derfor af mange som den nyeste teknologi på markedet.

En sammensmeltning imellem LCD & DLP

LCOS kan bedst beskrives som en sammensmeltning imellem DLP og LCD. Hjertet i en LCOS projektor er (ligesom LCD), en krystal baseret chip. Men i stedet for at lade lyset transmittere direkte igennem chippen, har man placeret krystallaget på en reflektiv overflade (Liquid Crystal OSilicone).
Dette medfører at lyset effektivt kan behandles 2 gange. Én gang på vej ned gennem krystallaget, og igen på vej op (efter at være blevet reflekteret).

Utroligt højt kontrastomfang

Ved hjælp af høj præcision i polarisering af lys, samt intelligent placering af paneler i den optiske blok. Opnår LCOS projektorer et utroligt højt kontrastomfang, med et imponerende sortniveau. LCOS betegnes derfor af mange, som projektorernes svar på OLED.

3 paneler

Alle LCOS projektorer benytter (ligesom LCD) 3 LCOS paneler. Én for hver grundfarve (rød, grøn, blå), hvilket giver en imponerende god farve intensitet.

Styret fra bagsiden 

Grundet den reflektive natur, kan de enkelte celler/pixels styres bagfra.
Resultatet er at afstanden imellem de enkelte billedpunkter reduceres, hvilket giver en større pixeltæthed end konkurrenterne.
LCOS projektoren var derfor også den første til at levere ægte (native) 4K opløsning til hjemmebiografen. Sagt med andre ord har den en praktisk talt usynlig pixelstruktur. Med LCOS får du det bedste af alle verdener, hvilket er årsagen til at LCOS ofte er det fortrukne valg blandt billedentusiaster.

Kært barn har mange navne

Der er primært 2 producenter af LCOS projektorer. JVC som markedsfører dem under synonymet DiLA (Direct-drive Image Light Amplifier), og Sony der kalder teknologien SXRD (Silicone X-tal Reflective Display).

Fordele:

  • Meget høj native kontrast
  • Høj opløsning (native 4K)
  • Høj farvedybde
  • Stort farverum
  • God farveintensitet
  • Meget lav pixelstruktur

Ulempe:

  • Dyrere end konkurrerende teknologier.

Projektorer hos KT Radio

Hos KT Radio finder du et bredt udvalg af forskellige projektorer. Du kan se og opleve nogle af markedets bedste modeller i vores store biograf på Vesterbrogade 181, hvor vi har  projektorer fra Sony og JVC fast installeret.

Vil tilbyder også mindre modeller fra mærker som Optoma.

Du finder vores store udvalg af projektorer her.

Top sælgere

JVC DLA-NZ500
JVC DLA-NZ500 kr. 47.990,-
Sony VPL-XW5000ES kr. 37.490,-
JVC DLA-NZ800
JVC DLA-NZ800 119.990,-
KT Radio

Vesterbrogade 181
1800 Frederiksberg C

Telefon: 33311440
Email: ktradio@ktradio.dk

CVR: 20475870

Åbningstider

Mandag – Fredag: 10.00 – 17.30
Lørdag: 10.00 – 14.00
Søndag og Helligdage: Lukket

Husk der er gratis parkering i gården.

 © KT Radio -2024 

Shopping cart

0
image/svg+xml

Kurven er tom

Fortsæt med at handle