Beskrivelse
High-end MC pickup fra Hana
Hana M – Microline “M” henviser til slibningen på den nål, der er monteret på nålerøret på pickupperne i M-serien. Nemlig den avancerede Microline slibning, der anerkendes for, at være den slibning, der kommer tættest på skærenålens geometri. Det betyder, at nålen har den allerstørste anlægsflade i pladerillen og at pickuppen kan spore optimalt og give et præcist, stereobillede med detaljer og høj opløsning.
High Purity kobbertråd
M-serien benytter en særlig “High Purity” kobbertråd i de små spoler i både Hana ML og MH. Det er lykkedes at opnå en lavere generator impedans, så pickupperne kan benyttes med endnu flere forskellige RIAAer end med E- og S-serierne.
“Delrin” pickup hus
Pickuppen mekaniske opbygning er et af vigtigste elementer for at opnå frihed for resonanser. Derfor er M-serien bygget i et hus af støbt Delrin. En polymer, der i sig selv har en meget effektiv dæmpning og stivhed – og som lader pickuppen gengive lavfrekvent information endnu bedre.
Kryogenbehandling
Samtlige metaldele i M-seriens pickupper er kryogenbehandlet i en proces, hvor metal og magnetsystem langsomt nedkøles til det absolutte nulpunkt. Derved ændres krystalstrukturen. Resultatet er et stærkt forbedret magnetfelt, som giver større linearitet og hørbart bedre lyd.
Superior Mechanical Interface
M-serien er forstærket med en solid messingplade, der udgør en effektiv og resonans-død kobling til tonearmen, der forbedrer dynamik og basgengivelse. Messingpladen er forsynet med gevind, så montering foregår uden møtrikker. Samtidigt betyder den ekstra vægt, at pickuppen med sine 9,5 gram, matcher bedre med de fleste tonearme og pladespillere end E- og S-serien.